Få inspiration til næste nyhedsbrev

Hvad skal foreningens næste nyhedsbrev indeholde? Vi har lavet en liste med indholdselementer, du kan bruge, når du skal planlægge foreningens næste nyhedsbrev. Udvælg 3-4 elementer – nogle kan være faste elementer, andre kan skiftes ud løbende.

I kan plukke efter, hvad der giver mest mening for netop jeres målgruppe.

Inspirationsliste til indhold i nyhedsbreve:

Nyhed

  • En kort, vinklet historie. Vi vil fortælle, at … Brug gerne kilder med direkte citater og sørg for, at overskriften fortæller budskabet klart.

Note

  • En ultrakort nyhed. Kan fortælles uden brug af kilder.

Interview

  • Her er personen i fokus. Q&A er en god form til interview i nyhedsbreve.

Case

  • Dette er også en personbåret genre. En case sætter ansigt på en nyhed eller anden historie. Altså en form for eksempel. Husk at få fotos.

Undersøgelse

  • Har I ny empiri på et område, så fortæl det klart og tydeligt. Link gerne til mere viden.

Anmeldelse

  • Lav et system til vurdering af materiale (bøger, film etc.) og vis stjerner og forside i nyhedsbrevet. Husk tydelig afsender af anmeldelsen.

Anbefaling

  • En blødere form for anmeldelse. Kan være uden stjerner og stå alene. Stadig en subjektiv genre, så husk at skrive, hvem der anbefaler og hvorfor.

Tips/liste

  • Lister er gode som variation til brødtekst. Overvej, om en historie kan fortælles i punkter.

Guide/how to

  • Sådan-gør-du … Fungerer godt i nyhedsbreve og giver en præcis anvisning af en løsning.

5 skarpe

  • En interviewgenre, hvor man fra starten lover gode spørgsmål til kilden. Fx godt i kritiske interview eller som supplement til en nyhed.

Produktpræsentation

  • Hvis nyhedsbrevet har kommerciel karakter, så vis gerne jeres produkter. Kan også være kurser og events.

Testimonials

  • Kan f.eks. være glade medlemmer eller kunder, som omtaler organisationen eller et produkt.

Invitation til event

  • Nyhedsbrevet er et oplagt sted at gøre opmærksom på begivenheder i foreningen.  

Bagom virksomheden

  • Særlig god ide til nye eller potentielle medlemmer, inviterer nye inden for. Se, hvem vi er.

Rabat/tilbud

  • Er nyhedsbrevet primært et salgsværktøj, så kan disse komme øverst, ellers bland lidt af jeres gode medlemstilbud ind i historieflowet, når det er aktuelt.

Konkurrence

  • Bruges særligt omkring kampagner, sørg for en god præmie og husk at bede om oplysninger fra deltagerne, som udvider jeres kendskab til dem.

Links til sociale medier

  • Nyhedsbrevet bruges ofte som trafikskaber til andre medier, sørg for tydelige links til jeres sociale medier.

Partnerskaber

  • I mindre omfang kan det være en god idé at vise foreningens samarbejdspartnere i nyhedsbrevet.

Annonce

  • Giv plads til annoncer og hav en politik for, hvor de står, og hvor mange der må være. Marker tydeligt, hvad der er artikler, og hvad der er betalt indhold.  

Derudover bør du overveje formen

Skal indholdet eksempelvis fortælles gennem:

  • Tekst

  • Billede

  • Video (ofte mange visninger på sociale medier).

  • Infographic

På vores seminar om nyhedsbreve præsenterer vi et simpelt værktøj til at planlægge de kommende udgivelser. Brug planlægningsværktøjet til at få styr på din forenings kommende nyhedsbreve.